Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kompetencer

Med udgangspunkt i pkt. 7 i de gældende styrelsesvedtægter for forældrebestyrelser i Solrød Kommune er der for bestyrelsen i Nøddebo Børnehave besluttet følgende: 

Bestyrelsen skal under hensyntagen til gældende lovgivning og under respekt for de af Byrådet vedtagne overordnede mål og rammer, deltage i at fastlægge principper for dagtilbuddets arbejde, herunder de pædagogiske principper, aktiviteter i og uden for institutionen og samarbejde mellem institution og forældre. Et princip skal forstås som en ramme, der giver forældrebestyrelsen mulighed for forskellige handlinger og inddragelse. Bestyrelsen skal desuden have mulighed for inddragelse i udarbejdelse, evaluering og opfølgning på pædagogiske læreplan, samt mål i årsplanen rettet måd det pædagogiske arbejde.

Ved årets start orienterer ledelsen om institutionens budget på et bestyrelsesmøde. 

Bestyrelsen kan bl.a. ikke visitere børn til institutionen eller have indsigt i enkelte familiers private forhold. Bestyrelsen kan ikke træffe daglige konkrete beslutninger, der udmønter principperne, om anvendelse af budgettet.

Se i øvrigt Styrelsesvedtægterne her på hjemmesiden.

Bestyrelsen opfordrer forældrene til dialog og til, at forældrene kommer med deres synspunkter og ideer til ændringer eller forbedringer i institutionen. Derigennem kan forældrene få større indflydelse på institutionens dagligdag. Bestyrelsen er også til at træffe telefonisk ved såvel store som små spørgsmål.